Ingen ledelse

Lederen, der opnår scoren 1.1, tager intet hensyn til hverken produktionen eller til medarbejderne.

Tolkning af personlige læringspræferencer

Testen omfatter tre læringspræferencer eller læringsmæssige styrker, som vi anvender, når vi tager læring til os i en læringssituation. Hver enkelt af de tre læringspræferencer eller sanser bruges i forskelligt omfang hos den enkelte person. Det dermed stor betydning for, hvilket udbytte du vil få af skiftende læringssituationer.

Læringspræferencen med den højere score peger på den læringspræference, der er mest fremtrædende hos dig. Den kan fortælle, hvordan du har lettest ved at lære nye ting.

Den kinæstetiske læringspræference

refererer til, at du oftest bruger følesansen i læringssituationen. Du lærer ved at handle – at røre eller gøre. Personer med kinæstetiske læringspræferencer kan huske tingene på deres kropslige følelser i situationen. Personer med kinæstetiske læringspræferencer skal lige mærke efter, om tingene giver mening for dem og derfor taler de lidt langsomt.

Den auditive læringspræference

refererer til, at du oftest bruger høresansen i læringssituationen. Du lærer ved at lytte og ved at få tingene fortalt. Personer med auditive læringspræferencer kan huske ordret, hvad der blev sagt. Personer med auditive læringspræferencer forstyrres let af støj, drøfter ofte tingene med sig selv, bruger lydord som klinger eller ringer. Endvidere kendes den auditive læringspræference på sine mange øh- og mhm udsagn.

Den visuelle læringspræference

referer til, at du foretrækker at bruge synssansen i læringssituationen. Du lærer ved at læse om eller se tingene. Personer med visuelle læringspræferencer husker normalt i billeder, taler hurtigt og bruger ofte ord og vendinger, der viser, at de tænker i billeder.

Entreprenørrollen

Med en entreprenør forbinder vi egenskaber i retning af iværksætter, udvikler og innovator. En person, der løbende udfordrer det bestående ved at stille kritiske spørgsmål såsom: Hvorfor gør vi det på den måde? Hvorfor deltager vi i denne messe? Hvorfor satser vi på denne kundegruppe? Og hvorfor laver vi ikke nogle andre produktvarianter? osv.

En ”rigtig” entreprenør vil ofte kunne genkendes på at være optaget af at sælge sine ideer, at have en tendens til at have (for) mange ”bolde i luften” og at omgive sig med nogen, som er gode til at ”lytte og klappe”.

Integratorrollen

Integratorrollen er den del af lederrollen, der beskæftiger sig meget med forholdet til og mellem mennesker. En integrator er god til at lytte, til at skabe kompromisser og få rystet en gruppe sammen. Har en udpræget grad af social intelligens og formår at skabe det dialogiske rum. Søger hele tiden at varetage de emotionelle lederopgaver ved at få skabt et fællesskab, hvor der er plads til alle. En udpræget integrator vil bl.a. kunne genkendes på at forsøge at få alle med, at have høj fokus på følelser og mennesker og at være optaget af at løse konflikter og skabe et godt fællesskab.

Administratorrollen

Som ordet antyder, drejer denne rolle sig om noget med at administrere. Dette indbefatter bl.a. at holde orden på data, planlægge og sætte i system. Administratorrollen omfatter derfor analytiske evner, ordens- og systematiseringssans og en rationel tankegang. En leder med udprægede administratoregenskaber vil ofte lidt nedladende få påført etiketten ”bureaukrat”.

Den typiske administrator kendetegnes bl.a. af at gå meget op i processen og måden aktiviteterne udføres på, at være optaget af at overholde regler, love og instrukser og at have svært ved at tage en større beslutning.

Producentrollen

Man kan næsten fornemme på ordet producent, hvor det bærer hen. Producentrollen drejer sig kort og godt om at få tanker og planer omsat til konkret handling og at nå de fastsatte mål. Producentrollen kræver handlekraft for at få arbejdet gjort her og nu. Den bygger på viden om og interesse for den konkrete arbejdsopgave.

Test din viden

Om ledelse i praksis

Pages

Subscribe to localhost RSS